Du er her:
Balminder
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag
Vis informasjon om diktet
Vis metrisk notasjon
Vis innholdsfortegnelse
xml, pdf
Balminder
Et Livsfragment i Poesi og Prosa
  Versetype:rapsodisk Wergelandstroké
  Rimskjema:r|R
  Metrisk formel:bi 4|7|8
Til Stella!
  
PROLOG
 
aFor din Fod jeg lægger ned7
BEn Bouket af friske Blommer,8
BSkudte frem i sidste Sommer8
aIfra Mindets Urtebeed;7
C5 Ei du finder4
CDer Kjærminder,4
D Centifoler4
DOg Fioler,4
aEi den rige Yppighed,7
B10Som med Foraarssolen kommer.8
e– Stella! Blomsterne jeg gav7
FEr kun veemodsfulde Kvaster8
FAf en bleg, en høstlig Aster,8
e Skudt iveiret fra en Grav! –7
   
  
1
 
G15Som en Trøster gjennem Livet8
GEr os Mindets Engel givet;8
hFra din Barndoms fagre Vaar7
IGaaer han venlig ved din Side8
INynner Fortidssange blide8
J20Fletter skjønne 4
J Eviggrønne4
hMindekrandse i dit Haar.7
kSvinder Vaaren, har du dog7
LEn Erindringsblomst tilbage, –8
k25Ja hvert Blad i Livets Bog7
L Stander fuldt af Minder fage8
mOg naar henad Tidens Strøm7
NDu engang dem gjennemblader8
NStaae Erindringernes Rader8
m30Som Gestalter fra en Drøm,7
OVelbekjendte,4
O Himmelsendte,4
PRetsom Vaarens vakkre Blommer,8
PNaar dit Hjertes Vinter kommer. –8
X35 Ja fra hvert dit Livs Moment7
xDirrer blidt en Efterklang7
QStundom kort og stundom længe8
QGjennem Mindeharpens Strænge;8
RDog blandt alle Fortidsdage,8
R40Om du kalder dem tilbage,8
SIngen Stund saa rig paa Minder,8
SSom et muntert Bal du finder!8
t Maaskee klinger det lidt sært,7
UDertil og lidt upoetisk, –8
U45For et Øre, fiint æsthetisk8
tVar det maaskee mere kjært7
VI en Balnats Sted at høre8
V Noget «Skjønnere» og «Større», 8
wRetsom om den lyse Sal,7
w50Festligt smykket til et Bal,7
YHvor en yndig Flok Koketter8
YSlynger Blikkets Brandraketter8
zMens Musiken stemmer i, –7
zVar foruden Poesi! – – –7
 55– – – – – – – – – – – 
A' Dog, det er ei slige Minder,8
A'Som for Sjælens Blik oprinder,8
B'Der er Alvor og deri, –7
C'Ikke Munterhed allene8
C'60Skjænker Ballets glade Scene8
B'Alt dets skjønne Trylleri! –7
D'Mens hvert Aasyn aander Glæde,8
D' Mangenen i Feberhede,8
e'Under Lidenskabers Strid7
F'65Tumler sig i Valsens vilde8
F'Hvirvel for sin Kval at stille8
e' Om end kun en stakket Tid;7
g' Manget Bryst, – dog nei, jeg vil7
H'Ikke længer koldt udmale8
g'70Dette Smærtens vilde Spil7
H'I de frydopfyldte Sale, –8
e' Gjør blot selv en Valfart did,7
I'See dig om i Sceneriet,8
I'Som er Terpsichore viet! – –8
 75– – – – – – – – – – – 
j'Hvilket Lyshav bølger frem7
K'Fra de lange Vinduesrækker8
K' Med en Glands som Mørket gjækker8
j' Hist paa Gaden under dem, –7
L'80Der hvor mangen Uindbuden,8
M'Lænet op imod Portalen,8
M'Stirrer længselfuldt mod Salen8
L'Og dens Herlighed bag Ruden. – –8
N'Ha, hvad Billed dog paa Livet, –8
N'85Eet af begge er dig givet,8
o'– Enten gaaer du som en Gjæst7
o' Inviteert til Livets Fest,7
P'Eller og, som en Tilskuer8
q'Gjennemgyst af Nattens Vind,7
q'90 Stirrer du fra Gaden ind7
P'Mod de straalende Vinduer! – –8
 – – – – – – – – – – – 
R'Men derinde hvilken Vrimmel!8
R'Stjerner lig fra Vinterhimmel,8
s'95Eller klarest som Krystal7
s'Funkle Kjærter uden Tal,7
T'Medens i en broget Blanden8
u' Grupper op og Grupper ned7
u'Svævende med lette Fjed7
T'100 Smile høfligt til hinanden.8
v' See, hvorlangt dit Blik end naaer,7
W' Lutter skjønt har du for Øie;8
W'Dog min Ven, – see ei for nøie8
v' Thi med Blomsterpynt i Haar7
Y'105Og i disse Dragter hvide8
v'Selv en Mø paa treti Aar7
Y'Blier paa Ballet en Sylfide! –8
z' Roser, Roser overalt! – –7
z'Roser selv paa Kinden malt!7
A''110Hvide Arme,4
A'' Lilliebarme4
b'' Med sit Alabasterskjær 7
C''Hist med Kniplingspragt forhøiet;8
b''Her et rødligt Ditto er7
C''115Med Zirater skjult for Øiet8
D''See den Lille der histhenne8
D''Vover knapt et Blik at sende8
E''Mod den Sværm af unge Herrer,8
f'' Som Chapaubas i Arm,7
f''120Holder hver sin Dame varm, –7
E''Dog giv Tid, – hun snarlig lærer, 8
g''– Pigebarnet blev jo først7
g'' Confirmeert i sidste Høst! – –7
 – – – – – – – – – – – 
h''125 Ha hvad rigt og broget Liv7
I''Dog den lyse Balsal rummer!8
I''Liig et Syn fra Feberslummer8
h'' Naar dit Hjertes Drømmeviv7
j'' I din vilde Phantasie7
j''130Svæver ætherlet forbi. – – – –7
k''O, saa vil jeg og derind,7
L''Hvor de larme, hvor de bruse8
k''Vildt og voldsomt som mit Sind,7
L''Naar dets Smærtesstorme suse; –8
M''135– Ind i Trængslen forat finde8
M''Flygtig Glemsel eller – hende! – 8
 – – – – – – – – – 
   
  
2. EN DAGBOGS SIDSTE BLADE
 
– – – – – – – –
– Taabelige Drømmer! Hvad vil du her blandt disse larmende Klynger? Er det Skjæbnens Ironi som har bragt dig til at søge dit Hjertes Ideal i en Balsal? – – – –
Og vilde det virkelig glæde dig at finde det her? Vilde det være dig kjært om dit Hjertes Ideal incarneredes i Balsalens Idealer? –
Fornuftigt eller ufornuftigt, ligemeget; – jeg maa! Hvad formaaer Villie og Fornuft mod den indre, mægtige dræbende og dog saliggjørende Længsel? –
«Jeg maa»! – – – – –
Husk disse Ord du Følesløse! der koldt fordømmer Lidenskabernes Storme i Menneskesjælen, – husk dem og glem ei at du i dem læser Retfærdiggjørelsen for saamangen Tilværelse, forvildende og – tilintetgjørende! – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Hvad bevæger sig i alle disse glade smilende Skikkelser? – De ere komne hid med Forventning om Glæde og Tilfredsstillelse; – have de fundet hvad de søgte, eller gjengiver Ballets Scene Ideen til Menneskelivets store Drama? –
– Og hvad er denne Idee? –
Ahne, haabe og skuffes! –
– See i disse tre Ord er Menneskets Liv fortalt! – – – – – – – – – – – – – – – – –
– – Hvad var det! – Et Blik mødte mig imellem Trængselen, – et Blik, fremmed og dog saa vel bekjendt! – –
Nei, det er intet Bedrag, – jeg har seet hende, – jeg har fundet mit Hjertes Ideal! – – Jeg tør ikke dvæle ved disse Erindringer forat de ikke som luftige Skyggebilleder skulle flygte bort og forsvinde! – – –
– – Jeg har slynget min Arm om hende, jeg har stirret ind i de klare Øine; – ja det er hende, som jeg kjender fra mine vaagne Drømme; – o, dersom blot ikke ogsaa dette er en Drøm! – – – – – – – –
<...> – – – – – – – – – – – – – – – – –
Hvad er et Menneskelivs Kamp og Skuffelse mod en halv Time som denne, – – o, herligt at gaa tilgrunde, at tilintetgjøres i et saadant Øieblik –
Skjæbne! Tag dette Overmaal af Lykke fra mig, – lad ikke denne Stund vanhelliges ved at forlænges; – – jeg har fundet hende, – hvad vil jeg da mere? – – – –
Velgjørende Skjæbne! du har hørt mig! – Mit Livs Treactsdrama er spillet tilende; gjennem to lange Acter har jeg ahnet og haabet, – nu er ogsaa tredie Act forbi; – herligt! hvilken Idee, hvilken Rollebesætning! – – –
Og «Intriguen» i Stykket? Er den ikke den simpleste, den forstaaeligste man kan ønske sig? – –
En Herre nærmer sig; hun lægger sin Arm i hans, – de gaa. –
«Hvem er denne Herre»!
– «Det er hendes Forlovede; – hun elsker ham med Lidenskab»! – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Ballet er tilende. – O, Ingen er lykkelig som jeg i dette Øieblik; jeg er fortumlet af Salighed, – enhver Higen maa være opfyldt; thi jeg haaber Intet mere. – Jeg vil hjem; jeg vil fuldføre det sidste Blad i min Dagbog med Erindringer fra Ballet. – De ere mit Livs Morgenrøde! – – – Mit Livs Morgenrøde paa min Dagbogs sidste Blad! – Forunderligt; – – Man taler om en Evighed, – – skulde der følge en Evighedsdag paa denne Morgenrøde? – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Ja, jeg vil hjem, – jeg vil endnu engang gjennemleve mit Liv, min Kjærlighed, – og saa ud i den mørke Nat at drømme og – – – – –
<...> – – – –

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her